Hvad er déjà vu, og hvorfor sker det?

Når et nyt øjeblik føles gammelt

Du sidder på en café, du aldrig har besøgt før. En tjener sætter en kop på bordet, nogen griner ved baren, og pludselig er du helt sikker på, at du har oplevet præcis det her før. Fornemmelsen varer få sekunder, og så er den væk igen. Tilbage sidder du med en underlig følelse af, at virkeligheden lige hakkede.

Det er déjà vu, fransk for “allerede set”. Begrebet blev brugt af den franske forsker Émile Boirac i slutningen af 1800-tallet, og det er en af de mest udbredte mærkelige oplevelser, mennesker har. Undersøgelser peger på, at omkring to tredjedele af alle voksne har prøvet det mindst én gang.

Hvem oplever déjà vu?

Déjà vu er mest almindeligt hos unge mennesker og bliver sjældnere med alderen. Mange oplever det første gang i 6-10-årsalderen, og toppen ligger typisk i teenageårene og først i 20’erne.

Der er også en sammenhæng med livsstil. Mennesker, der rejser meget, ser mange film eller husker deres drømme, rapporterer oftere déjà vu. Træthed og stress ser også ud til at gøre det hyppigere. Det giver mening, hvis man tænker på, at hjernen har flere indtryk at forveksle med hinanden, når man får mange af dem.

Hjernen tjekker sig selv

Forskerne har endnu ikke én samlet forklaring, men der er nogle teorier, som har bedre belæg end andre.

Den amerikanske psykolog Anne Cleary har i en række forsøg vist, at déjà vu kan opstå, når en ny situation ligner en gammel i opbygningen. Forestil dig, at du går ind i en stue, hvor sofa, lampe og vindue står præcis som i en stue, du var i for mange år siden. Du husker ikke den gamle stue, men hjernen genkender mønsteret. Resultatet er en stærk følelse af kendskab uden en erindring at hænge den op på.

I hendes forsøg gik forsøgspersoner gennem virtuelle rum. Når et nyt rum havde samme indretning som et rum, de havde set tidligere, steg antallet af déjà vu-oplevelser tydeligt.

Den britiske forsker Akira O’Connor har en anden vinkel. Han mener, at déjà vu kan være et tegn på, at hjernens frontallapper opdager en fejl. En del af hjernen sender et signal om, at “det her kender jeg”, mens en anden del tjekker og konstaterer, at det kan ikke passe. Man oplever konflikten mellem de to signaler, og det er den, der føles så mærkelig.

Hvis det holder, er déjà vu faktisk et tegn på, at hukommelsen fungerer, som den skal. Den fanger en fejl i stedet for at lade den passere.

En ældre teori går ud på, at sanseindtryk når frem ad to veje på en lille smule forskellige tidspunkter. Hjernen tolker det sidst ankomne signal som en gentagelse. Teorien er populær, fordi den er nem at forklare, men den har ikke meget forskning bag sig.

Har du set fremtiden?

Mange oplever déjà vu som en slags forudanelse. Man har en fornemmelse af at vide, hvad der sker om et øjeblik. Det er den del af oplevelsen, der har givet anledning til teorier om tidligere liv og parallelle verdener.

Cleary har også undersøgt netop dette. I hendes forsøg følte folk ofte, at de kunne forudsige, hvilken vej de skulle dreje i et virtuelt rum, når de oplevede déjà vu. De gættede bare ikke rigtigt oftere end tilfældigt. Følelsen af at kunne se fremad er altså en del af oplevelsen, men den bærer ingen reel information om fremtiden.

Når déjà vu kan være et symptom

For langt de fleste er déjà vu harmløst. Der er dog én medicinsk sammenhæng, du bør kende. Hos mennesker med tindingelapsepilepsi kan déjà vu være en del af et anfald, en såkaldt aura. Det var faktisk i den forskning, at man først fik et indblik i, hvor i hjernen fornemmelsen opstår, fordi lægerne kunne fremkalde den ved at stimulere tindingelappen.

Tal med din læge, hvis dit déjà vu:

  • kommer meget ofte, fx flere gange om ugen
  • varer længere end et halvt minut
  • efterfølges af forvirring, ufrivillige bevægelser, en mærkelig lugt eller smag eller korte huller i hukommelsen
  • begynder pludselig i voksenalderen uden nogen forklaring

Oplever du det et par gange om året i forbindelse med nye steder, travlhed eller træthed, er det helt almindeligt.

Det modsatte fænomen

Déjà vu har en mindre kendt søster, der hedder jamais vu, “aldrig set”. Her bliver noget velkendt pludselig fremmed. Mange har prøvet det, hvis de har skrevet det samme ord igen og igen, til det begynder at se forkert ud. Forskere har brugt netop den øvelse til at fremkalde jamais vu i laboratoriet, og de mener, det er hjernens måde at sige, at nu har du kigget for længe på det samme.

Kan man fremkalde déjà vu?

Ikke på kommando, men man kan øge chancen. Rejser til steder, der minder om noget, man har set før, er en klassisk udløser, og det samme er en ny arbejdsplads i et kontorhus, der ligner det gamle. Søvnmangel ser ud til at gøre hjernen mere tilbøjelig til den slags fejlalarmer.

Næste gang det sker, kan du prøve at lægge mærke til omgivelserne. Ofte kan man bagefter finde den ting, der lignede: et bestemt lys, en lugt, en indretning. Det er hukommelsen, der har trukket i en tråd, som du ikke selv bemærkede.