Danskernes nyhedsvaner og historien om den danske presse – Dansk Boligforsikring

Hvornår tjekker du nyheder? Er det til morgenkaffen, mens du laver mad, eller måske på togturen? Selvom de skrevne medier har været i solid tilbagegang i en lang årrække, så kan man langt fra side det samme om danskernes nyhedsforbrug. Vi er nemlig stadig rigtig glade for at gå på opdagelse i spændende nyhedshistorier i radioen, på Tv’et eller her – på internettet. I denne artikel kan du blive klogere på danskernes nyhedsforbrug og lære en hel masse om den danske presses historie. Forsikringsselskabet Dansk Boligforsikring har en gennemgående ambition om at skabe nyheder, der giver værdi til boligejere landet over. Så hvis du selv er boligejer eller interesseret i det danske boligmarked, kan du også blive ledt til de mange sider, hvor du kan læse spændende nyheder fra boligeksperterne hos Dansk Boligforsikring.

Hvor tjekker danskerne nyheder?

I gamle dage var der kun én måde at få sine nyheder – papiravisen. Siden kom radioen og endnu senere fjernsynet til, og i dag tjekker mange nyhederne direkte på telefonen gennem diverse mediers nyhedsapps. Man kunne let blive fristet til at tænke, at internettet i dag er danskernes største kilde til nyheder – men så ville man blive overrasket! En rapport fra Kulturministeriet viser nemlig, at danskerne stadig oftest får deres nyheder fra TV.

Hele 42% svarer i rapporten, at fjernsynet er deres foretrukne nyhedsmedie. Til sammenligning er det kun 11% der mener, at det vigtigste nyhedsmedie er sociale medier, mens samme tal for radio, dagblade og ugeaviser følger med henholdsvis 11 %, 10 % og 2 %. Rapporten er foretaget med både kvalitative og kvantitative metoder, hvor der er foretaget 13 kvalitative interviews samt en baggrundsundersøgelse med svar fra hele 7.514 danskere.

Hvad bruges nyhederne til?

Hvordan bruger du selv nyheder? Forsøger du at holde dig opdateret på de vigtigste begivenheder i samfundet? Eller er nyheder i højere grad underholdning og tidsfordriv for dig? Når man spørger danskerne, så er det faktisk meget forskelligt, hvordan nyheder indgår i hverdagen. Danskerne bruger nemlig nyheder til vidt forskellige formål herunder både tidsfordriv for at holde sig velinformeret. Når man spørger danskerne, som Kulturministeriet har gjort, ser fordelingen således ud:

  • 17 % mener, at nyhederne er tidsfordriv
  • 22 % opsøger aktivt nyheder og mener, det er vigtigt at være orienteret
  • 20 % mener, det er vigtigt at få nyheder for at følge med i, hvad der sker i Danmark og resten af verden
  • 8 % er uengagerede og opsøger ikke nyheder
  • 10 % mener, det er vigtigt at være velorienteret
  • 21 % mener, at man ikke behøver tage stilling til nyheder.

Som vi kan læse fra danskernes besvarelser, står der ikke et grundlag for nyhedsbrug tilbage som den absolutte vinder. Der er faktisk næsten lige så mange, som benytter nyheder som tidsfordriv, som der er danskere, der forsøger at holde sig velinformeret. Uanset hvordan du bruger nyhedsstrømmen, er du altså ikke alene.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Pressens historie i Danmark

I Danmark har vi en stolt tradition for at have et alsidigt medielandskab, hvor man kan opsøge netop den type medie og nyheder, som man bedst kan lide. Det danske mediebillede har dog ikke altid set sådan ud, og i dag opdeler forskerne gerne den danske pressehistorie i 3 større faser. I dette afsnit kan du læse mere om faserne meningspressen, partipressen og omnibuspressen.

Meningspressen

Helt frem til midten af 1800-tallet havde vi i Danmark det, som forskerne nu kalder meningspressen. Denne tid var præget af en hel masse medier, der skrev om specifikke emner og var rettet mod specifikke dele af den danske befolkning. I dag ville vi nok omtale medierne under meningspressen som en form for nicemedier, der var specifikt rettet mod enkelte erhverv eller befolkningsgrupper. Havnearbejderne kunne altså læse en avis, der var specifikt rettet mod dem, mens det bedre borgerskab i de københavnske herskabslejligheder læste en helt anden avis. Denne meget segmenterede presse blev dog ændret i stor stil i takt med, at Danmark blev mere demokratisk.

Partipressen

I midten af 1800-taller fik Danmark en grundlov den 5. juni 1849, og enevældet blev udskiftet med en ny virkelighed, hvor vi havde politiske partier, der ledte landet i samarbejde med kongen. Dette skift havde en enorm effekt på medielandskabet i landet. De utroligt mange nichemedier blev over er årrække udkonkurreret af nye medier, der var tæt forbundet med bestemte politiske partier og tankegange. Danmark var blevet delt i et højre og et venstre – som vi også kender fra nutidens blå og røde partier – og det enkelte medie rettede sig specifikt til vælgerne på den ene fløj – eller endda i det enkelte parti. Det var også partierne, der selv stod for at finansiere og i mange tilfælde skrive aviserne, som derfor var direkte bunder til det enkelte partis ideologi. Medierne var dog mere lokalt rettet, end vi kender dem i dag. I stedet for store nationale medier udkom de fleste aviser i stedet i en specifik by. Nogle forskere kalder denne tid for “firebladssystemet”, da de fleste byer havde 4 aviser, der hver var rettet mod en forskellig del af det politiske spektrum og vælgerne deri. De fire partier, som disser aviser var rettet mod vælgerne fra, kender du nok fra i dag: Venstre, Konservative, Radikale og Konservative. Denne tid med partimedier skulle også få sin ende lige efter 2. verdenskrig.

Omnibuspressen

Ordet “omnibus” stammer fra latin og betyder “for alle”. Ordet er derfor meget forklarende for denne periode, hvor de partiopdelte aviser i større grad blev udskiftet med en presse, der skulle være relevant og aktuel for alle danskere. Nogle af dyderne fra partipressen bestod, som man også kan se i dag med de “røde” aviser som Information og de “blå” aviser som Berlingske. Det store skift lå dog i, at aviserne nu blev politisk uafhængige, så de ikke længere var skrevet eller styret af de politiske partier. Nu var aviserne i stedet ejet af private, og båndende til de politiske partier blev mindsket – men ikke helt visket væk. Omnibuspressen introducerede en bredere type af avis, hvor formålet nu var at sælge aviser, der havde spændende nyheder til alle danskere – uagtet deres politiske overbevisninger.

Nichemedierne vender tilbage

I dag har vores mediebillede igen ændret sig radikalt. Omnibuspressen lever stadig i bedste velgående med altomfattende aviser, der kæmper for at komme ud til så mange danskere som muligt. Der er dog en stor forskel i den måde, som aviserne kommer ud til befolkningen. I 1990’erne tog internettet verden med storm, og medierne har lige siden forsøgt at blive de bedste til at fungere i den moderne teknologiske virkelighed. Derfor har vi i dag nyhedsapps, nyhedsbreve i mailindbakken og nyheder, der bliver delt som opslag på de sociale medier. En meget spændende udvikling er, at denne teknologiske udvikling faktisk har et element, der leder hele vejen tilbage til meningspressen i starten af 1800-tallet. I takt med at nyhederne kommer på internettet, er der kommet en kæmpe fremvækst i antallet af nichemedier. Nu begynder medierne – ligesom i meningspressen – at målrette sig mod bestemte dele af befolkningen. Det kan eksempelvis ses ved, at Politikkens Hus har oprettet “Monitormedier”, der laver nyheder specifikt rettet mod specifikke dele af samfundet.

Branchenyheder er nicheprægede

Den beskrevne udvikling har gjort, at mange brancher i dag har deres egne, specifikke nyhedskanaler, der fokuserer på hver deres område. Mange modtager hver måned et fagblad fra deres fagforening med branchespecifikke nyheder, men i det almene mediebillede er har nichemedierne også fundet deres plads. Internettet og sociale medier har gjort, at der er meget kort fra tanke til udgivet artikel, og det er noget, som særligt virksomheder har taget til sig. På den ene side forsøger virksomhederne at holde sig aktive på diverse sociale medier, og på den anden side er det en vigtig del af virksomhedernes egne hjemmesider. Artikler fra virksomheder giver nemlig mulighed for at skabe værdi i hverdagen for virksomhedernes kunder – og potentielle fremtidige kunder.

Find spændende nyheder fra Dansk Boligforsikring

Nyheder om boligmarkedet og forsikringer fra Dansk Boligforsikring

Hvis du selv er boligejer – eller blot er interesseret i udviklingerne på det danske boligmarked – så kan du med fordel læse nyhederne fra Dansk Boligforsikring. Forsikringsselskabet har nemlig et udtrykt målsætning om at skabe indhold med værdi – ikke bare for selskabets kunder – men for alle danske boligejere og boliginteresserede. Derfor udgiver boligeksperterne fra Dansk Boligforsikring løbende nyheder, der giver overblik og inspiration til boligejerne. Nyhederne fra Dansk Boligforsikring er nichenyheder – der rammer bredt, for selvom nyhederne udelukkende fokuserer på bolig- og forsikringsområdet, er de relevante for alle danskere, der enten har egen bolig eller overvejer snart at købe en. Du kan selv følge med i mange af de spændende nyheder på Dansk Boligforsikrings hjemmeside under “Nyheder”.

Hjemmesiden er dog langt fra det eneste sted, hvor du kan få relevant information og inspiration fra Dansk Boligforsikring. Herunder kan se en liste over de andre nichemediekanaler, som bliver udgivet af boligeksperterne fra Dansk Boligforsikring:

Vil du ikke ind og tjekke hver hjemmeside for de nyste historier? Så kan du med fordel følge Dansk Boligforsikring på diverse sociale medier. Derved kommer alle de seneste nyheder altid direkte i dit feed, så du er opdateret. Klik på ikonerne herunder for at finde kanalerne for Dansk Boligforsikring:

Vil du have et mere visuelt flot nyhedsbillede? Følg Dansk Boligforsikring på Pinterest og gå på opdagelse i mange flotte billedserier, der også gemmer på et hav af spændende historier. Er du ikke den store læsehest? Det er der heldigvis også råd for. Dansk Boligforsikring udkommer nemlig ikke blot på skrift – men også på video. Herunder kan du se et udpluk af de mange videoer, som du lige nu kan finde fra Dansk Boligforsikring på DailyMotion og YouTube:

I denne video giver boligeksperterne fra Dansk Boligforsikring dig en række gode råd til at gøre boligen klar til foråret. Bittesmå skader fra vinterens vejr kan nemlig resultere i store og dyre skader, hvis man ikke opdager dem og fikser dem i tide. Fortvivl ej – med denne guide fra Dansk Boligforsikring skal du nok finde skaderne i tide:

Den følgende video er også rettet specifikt mod de danskere, der har egen bolig. I videoen kan du komme med Dansk Boligforsikring på besøg, når bygningskonsulent Lars tager ud og besigtiger en fugtskade i en kælder. I videoen kan du lære meget om, hvordan forsikringsselskaber som Dansk Boligforsikring vurderer en skade, og hvad du selv kan gøre for at undgå fugtproblemer.